Nysgerrig og selvstændig fonds- og udviklingsmedarbejder søges

22. august 2024

Vi opretter en ny stilling i Fountain House København. Det skyldes, at vi vil sætte nye udviklingsaktiviteter i gang, vi vil opbygge erfaringer med at have fondsstøttede projekter og vi har brug for understøttelse af vores leders opgaver. Stillingen er etårig med mulighed for forlængelse, forlængelse vil være afhængig af, om vi får fondsstøttede udviklingsprojekter i hus. Ansøgningsfristen er den 12. september, og stillingen ønskes besat den 1. november 2024.

Fountain House københavn

Fountain House København er et hus for mennesker med psykiske lidelser. Vi er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Københavns Kommune, og hos os kan brugere få en hverdag med frivilligt arbejde, struktur og fællesskab.

Vi har sammen med vores bestyrelse vedtaget en strategi for at udvikle vores hus yderligere inden for rammerne af vores faglige kvalitetsmodel; Fountain House modellen.

Vi tilbyder

  • En mulighed for at være med til at udvikle et hus, der allerede har gjort en stor forskel i udsatte menneskers liv
  • Et uformelt arbejdsmiljø med engagerede kolleger og højt til loftet
  • Fleksibilitet og ansvar

Dine arbejdsopgaver

  • At afdække behov for projekter og aktiviteter i samarbejde med lederen
  • At fondsansøge til relevante projekter
  • At koordinere og delvist lede projekter i samarbejde med lederen og de involverede brugere af huset og medarbejdere
  • At understøtte diverse ledelsesopgaver såsom mødeledelse, referater, udarbejde PP mv.
  • I et vist omfang at indgå i hverdagens arbejde med brugere i huset

Dine kvalifikationer

  • En relevant akademisk uddannelse
  • Erfaring med eller gåpåmod til fundraising og udviklingsopgaver
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og gør opgaver færdige
  • Er parat til at tage fat, hvor der er brug for det – også når der er tale om mere ensformige opgaver som mødeklargøring, skrive referat mm.
  • Kan lide at inddrage vores brugere af huset i projekter, både i større processer og i mindre projektopgaver i hverdagen
  • Er en god kollega med godt humør

Vores rammer og arbejdsforhold

Fountain House København er et levende og kreativt hus med 18 medarbejdere og ca. 50 daglige brugere. Vi har et uformelt miljø med godt humør.

I denne stilling er man organisatorisk tilknyttet vores Kontorenhed. Udover et tæt samarbejde med lederen, skal man, jf. Fountain House modellens standarder, involvere og samarbejde med brugere og den nærmeste kollega fra Kontorenheden.

Du ansættes efter vores lokale overenskomst.

Er det noget for dig?

Har du lyst til at høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte leder Maria Clemensen på mail: maria@fountain-house.dk eller telefon 23108196. Du kan også læse mere her: www.fountainhousecph.dk.

Arbejdssted: Fountain House København, Teglværksgade 22, 2100 Kbh. Ø

Ansøgningsfrist: 12. september

Ansættelsesstart: 1. november

Stilling: 37 timer, etårig tidsbegrænset stilling med mulighed for forlængelse.

Stillingen SKAL ansøges gennem jobindex