Af Kasper
Grunden til at man fejrer fastelavn er, at det i gamle dage oprindelig blev afholdt om aften inden kirkens faste, som starter askeonsdag, og som er den syvende uge før påske. Her blev spist, festet og man afholdt en masse lege.
Selve festen blev med årene fejret i tre dage, op til askeonsdag. Her var der også andre dage som flæskesøndag, flæskemandag og hvide tirsdag. Fastelavn var et karneval som blev afholdt tre til otte dage før askeonsdag.
Fastelavn var oprindeligt en fest for voksne, men i dag er det primært en fest for børn, da de klæder sig ud og slår katten af tønden.
Selve ordet fastelavn kommer fra et tysk ord – fastelavent, som betyder af fasten. Karneval ordet vale er latin og betyder ”kød, farvel”.
Det var kirken der fastlagde fasten som var 40 dages lang. Her måtte man ikke spise nogen former for kød. Selve fasten var fra askeonsdag til påsken. Søndagene tælles ikke med. Selve fastelavnssøndag er 49 dage før påskedag.
Slå katten af tønden
Der var en folketro, hvor man troede at en by kunne slippe for pest, hvis der blev slået en sort kat ihjel. Det var derfor farligt for mange katte i Europa ved fastelavn. Man lagde den i tønden i den måned, fordi det var månens listige, hellige dyr, og katten skulle derfor ofres inden lysere tider.
I Danmark kom man katten i en tønde, hvorefter man slog man på tønden. Når tønden til sidst blev slået helt i stykker, kunne børn derved slå katten ihjel… med kæppe. Selve tøndeslagning stammer tilbage fra nogle gamle dødsritualer, hvor kattens poter blev knust for at den ikke skulle kunne gå igen. Selve det med at putte en kat i tønden blev gjort forbudt i 1830. Nu om dage slår man stadig katten af tønden, men kun med et billede af en kat på tønden.
I Fountain House afholder vi d. 8/2 2024 fastelavn fra 13 til 15, og kom gerne udklædt. Der vil være boller, varm kakao og en heftig kølle.
