– indtryk fra et fyraftensmøde
Af Sofie Rasmussen Von Lindholm
Hvert semester holder Bogstøtten et fyraftensmøde, hvor ideen er, at gamle bogstøtter, der er kommet i arbejde, fortæller nuværende Bogstøtter om deres erfaringer med det. Til fyraftensmødet den 15. november havde vi besøg af Christian, der er datamatiker og Anne, der er læge.
De holdt hver især et oplæg på 15. minutter for de 11 tilhørere, hvor de fortalte om, hvordan det havde været at finde et arbejde, hvad de gør for at passe på sig selv i arbejdet, og hvor åbne de har været om, at de har en diagnose.
Der blev stillet mange gode spørgsmål fra nuværende bogstøtter, og der var en tryg og fortrolig dialog, hvor både Christian og Anne kom med brugbare råd og veloplagt delte ud af deres erfaringer.
Fra studier til job
At finde arbejde kan godt være udfordrende. I Christians tilfælde har han gjort brug af sit netværk. Hans råd er, at man fortæller både familie, venner og hvem man ellers er i kontakt med, at man søger arbejde. Det kan også være en praktikplads, man leder efter, og hans erfaring er, at rigtig mange gerne vil hjælpe en, når først man får sagt det højt. Det er også en god ide at søge udenfor København og være villig til lidt transporttid. I Annes tilfælde har det været en nemmere overgang, da man som læge automatisk kommer i turnus, som er det, hun er i nu.
For begge har det været hårdt at komme i arbejde og skulle forholde sig til en masse nye mennesker og opgaver. Til gengæld er det befriende at kunne holde fri når man har fri. Det er modsat fra studiet, hvor man er studerende 24/7 og kan svært ved at give sig selv lov til at holde helt fri. Det har også givet en tryghed at have et fast arbejde, med faste rammer og rutiner og en økonomisk sikkerhed frem i tiden, forklarer Christian.
Strategier
De har begge valgt ikke at fortælle, at de har en diagnose, men i stedet valgt at fortælle hvornår og hvordan, de arbejder godt, og hvornår en situation kan være udfordrende for dem. Begges råd er, at man fortæller om ens styrker og de kompetencer, man bidrager med i stedet for kun at fortælle om begrænsninger. For eksempel kan man sige, at nogle betingelser for at arbejde er bedre end andre, og så fremhæve det, man kan bidrage med. Man kan kalde det en slags opskrift på, hvordan man fungerer optimalt i en arbejdssituation, forklarer Anne.
Udover at italesætte ens behov og bidrag fra begyndelsen er en anden måde at passe på sig selv i arbejdet, at man løbende tager en snak med sin nærmeste leder om, hvordan det går. Man kan ligeledes tale med en god kollega, som kan bakke op om en, hvis man f.eks. har brug for en pause på et bestemt tidspunkt, og det skal passe ind i arbejdsrytmen. I bund og grund er opfordringen fra Anne og Christian, at man er ærlig, hvis der er noget, man har brug for, eller der er noget, man ikke forstår, i stedet for at dække over noget man ikke ved. Derudover sørge for at forventningsafstemme og så tro på, at man har en masse kvaliteter og kompetencer, som en arbejdsplads har brug for. De symptomer, der følger en diagnose, kan også være styrker, siger Anne.
Hvad giver mening?
På et tidspunkt bliver emnet om at finde mening i arbejdet bragt på banen og her svarer Christian, at han finder mening, fordi han arbejder i en velfærdsorganisation, hvor han bidrager til, at mennesker får deres rette pension. Han synes, han løfter et samfundsansvar. For Anne er det meningsfuldt, at hun gør en forskel for andre mennesker ved hjælp af sin lægefaglighed. Hun bliver glad, fordi hun har et godt arbejdsmiljø med søde kolleger og en del humor, og hun glædes ved at møde mennesker i sit arbejde. Man kan til tider føle, at man ikke udretter noget for nogen, når man er studerende, men den følelse er modsat, når man arbejder, siger Anne.
Til spørgsmålet om hvordan man holder gnisten og gejsten efter rigtig mange år med sit studie, foreslår Anne, at man finder forstående medstuderende, finder emner man virkelig synes er spændende og herved prøver at se lyset for enden af tunnellen.
Erfaringer fra Bogstøtten
Her bliver nævnt vigtigheden af at lære ikke kun at arbejde, men også at kunne holde fri, når man har fri. Det er svært som studerende at føle, at man har lov til det, men Bogstøtten hjælper en til at få en bedre balance mellem at studere og lade op. Den selvindsigt man kan lære som medlem af Bogstøtten, er en egenskab der er vigtig på arbejdsmarkedet. Man ved mere om, hvem man er, og hvor man står i verden, og det er værktøjer, der virkelig er brugbare, fordi man ikke kun kender ens svagheder, men også ens styrker. Man kan f.eks. bedre hjælpe ens kolleger, hvis de har det svært. Man ved hvornår man skal stoppe, før noget ender skævt, og særligt har man erfaring med, hvordan man rejser sig igen, når noget har været svært.
Hvad sagde tilhørerne, de tog med sig hjem?
Det at være kreativ og ikke kun tænke på begrænsninger, men i stedet se alle mulighederne. Prøve at vinkle det, der er udfordrende til noget positivt.
Være stolt af og gøre brug af ens selvindsigt.
Det er rart at se nogen ”på den anden side” af studiet, der synes det er nemmere at arbejde end at være studerende. Det betyder ligeledes meget at se, at man godt kan varetage et fuldtidsjob, når man netop selv er med til at sætte rammerne.
Dertil alle de gode og personlige råd og svar på alle spørgsmålene, som til sammen skabte en varm og lærerig dialog om, hvordan man kan gribe et kommende arbejdsliv an.
Mange tak til alle der deltog, vi gør det igen til foråret d.7 marts kl.16.00-18.00!
