I anledning af World Mental Health Day, holdt Fountain House åbent Hus d. 9. oktober 2025. Forberedelserne havde været i gang længe og det sitrede af aktiviteter overalt i huset. Alle havde været i gang, der blev bagt kage, pyntet op, rykket rundt og i køkkenet blev der snittet og hakket grøntsager.
Kl. 16 åbnede dørene og allerede fra start var der mange gæster der trådte ind i caféen. Her bød direktøren for Fonden Fountain House Susanne Gram-Hanssen velkommen og der blev budt på kaffe og lækker citron/birkes-kage. Naturligvis hjemmebagt i huset.
Herefter var der muligheder for en ’Tour de Fountain House’ hvor gæster kunne besøge de mange rum og lokaler med forskellige aktiviteter. Eksempelvis var der i krea-rummet fællestegning hvor mange streger blev til samlede værker. Samtidig var der fuldt blus under gryderne i køkkenet og i caféen blev der hygget med live-musik leveret af Palle og Saturn som optrådte med et alsidigt program.
Senere blev caféens scene overtaget af Viktor Stille, som hudløst ærlig delte sine erfaringer med at være indlagt og have et skrøbeligt sind. Viktors fortælling er også blevet til en bog, der kunne købes ved lejligheden,






I caféen var der også opsat en lille bazar, hvor man kunne købe hjemmelavede lækkerier som kryddersalte, eddiker, müsli og krydderiblandinger. Det var også muligt at erhverve sig sin helt engen Fountain House t-shirt i nyt flot desigt.
Køkkenet havde kokkereret ’Fontæne-gryde’ – masser af grønt, urter, linser, kikærter og kokos. Og selvfølgelig en masse varme og gyldne krydderier. Under spisningen præsenterede Nikolaj Callesen sin kunst, som aktuelt udstilles i kantinen. Han sluttede af med at spille Sebastians klassiske sang ’Rose’.
Efter fællesspisningen kunne man igen bevæge sig rundt i huset, indtil det var tid til at sige tak for i aften. Det blev gjort med manér i form af vi fælles sang Anne Linnets ’Barndommens Gade’.
Tak til alle for en fantastisk Fountain House aften!



