Af Lars Peter Nielsen
Hvert år til Fountain Houses fødselsdagsfest i december, uddeler Støtteforeningen for Fountain House København, årets Magnildpris. Magnildprisen blev oprettet i 1992 af bestyrelsen til minde om foreningens første formand Knud Magnild, der ved sin død i 1990 testamenterede en arv til foreningen. Lige siden er Magnildprisen blevet uddelt til et eller en gruppe af medlemmer til Fountain Houses fødselsdagsfest i december, der på en særlig måde har medvirket i aktiviteter, der gavner fællesskabet og formålet med Fountain House.
Prisen består udover hæderen også af 5.000 stærke danske kroner, og nu er det tid til at indstille den/de person(er) som du mener fortjener et øjeblik i solen, for den ekstra ordinære indsats de lægger for fællesskabet i Fountain House København.
Indstillingerne til Magnildprisen for 2024 skal indsendes senest tirsdag den 3. december klokken 12.00 på stoet@fountain-house.dk. Så vil bestyrelsen for Støtteforeningen finde frem til den helt rigtige modtager af prisen blandt de indstillede. Modtageren vil blive hyldet den 13/12 2024 til årets fødselsdagsfest.