Overgangsarbejde er en ordning i Fountain House, hvor man kan få lov til at prøve sig selv af i et arbejde med støttende vilkår i en afgrænset periode. Det er en måde at blive hjulpet ud på arbejdsmarkedet, men hvor der er en ekstra tryghed i, at Fountain House støtter op omkring hele forløbet. Man bliver aflønnet af arbejdsgiveren, og forløbene varer som regel 6-9 måneder.
Ludwina har været i overgangsarbejde hos Fontanaskole STU siden august 2024, og da hun blev adspurgt, om hun ville fortælle om sine erfaringer med ordningen, sagde hun heldigvis ja. I det følgende vil vi komme lidt ind på hendes baggrund og livshistorie, hvad der ledte hende til at søge overgangsoverarbejdet, og hvad hun har erfaret undervejs.
Fra Polen til Danmark
Ludwina er 44 år og født og opvokset i Polen, hvor hun uddannede sig i kulturantropologi og har i hjemlandet efterfølgende arbejdet i bl.a. kulturinstitutioner og NGOer med projekter vedrørende mangfoldighed, antidiskrimination og jødisk historie. Hun var meget velfungerende her, men hun havde altid haft en drøm om at flytte til et andet land. Hendes mor havde mange venner fra hele verden, og Ludwina var vant til at høre om forskellige kulturer og perspektiver på livet. Og som uddannet kulturantropolog havde hun en klar følelse af, at det ikke er nok at læse om andre kulturer, man skal også møde de lokale!
Oprindeligt var planen at flytte til Canada, men af forskellige grunde ledte livet hende til Danmark i 2016. Hun blev forelsket i landet, men som mange udlændinge der kommer hertil, blev hun blev overrasket over, hvor svært dansk er at lære. Selv efter mange hundrede timers sprogundervisning oplevede hun ofte, at naboen skiftede til engelsk, når hun startede en samtale.
I Danmark var det også svært at finde job indenfor hendes fagområde og stressen over arbejdsløshed, samt uventede problemer i privatlivet, førte til, at Ludwina blev syg. Da hun var kommet sig over sin sygdom, vendte hun tilbage til dagligdagen og begyndte at studere Multimediedesign og kommunikation på KEA ud fra et ønske om at forbedre sin situation på arbejdsmarkedet. Men desværre blev hun meget alvorligt syg efter to års studier, og kunne ikke fortsætte sin uddannelse.
Vejen mod bedring
Ludwina fortæller åbent, at det var diagnosen bipolar lidelse, hun kom i behandling for. Diagnosen var blevet givet langt tidligere i hendes liv, men hun havde fungeret stabilt med studie og arbejde på fuld tid i mange år. Efter indlæggelsen fik hun derimod kognitive vanskeligheder, der gjorde tidligere opgaver svære at udføre. Hun lægger ikke skjul på, at sygdomsperioden var forfærdelig og ledte til en anden selvforståelse:
”Desværre blev jeg så et menneske med et handicap. Siden da ved jeg, at for at bevare helbredet er det vigtigt ikke kun at passe på sig selv, men også at være omkring mennesker, der kan hjælpe dig med at komme på hospitalet, hvis du begynder at få det dårligt (…)
Efter mange år med sygdommen kan jeg genkende tidlige advarselstegn på, at en sygdomsepisode nærmer sig, og jeg er i stand til at kommunikere dette, men kort efter kan jeg miste bevidstheden og ikke selv være i stand til at tage på hospitalet.”
Heldigvis var behandlingen god og forskellige aktiviteter hjalp hende sidenhen mere på fødderne. Skolen for Recovery blev især en stor hjælp, hvor der var kurser om at finde mening i modgang og lidelse, samt et fokus på at opdyrke de ressourcer, talenter og interesser, hvert menneske har. Hun arbejdede desuden som frivillig hos Offsides Sociale Haver på Bispebjerg Hospital, kom i idrætsforeningen Kæmperne og gennemførte et Recovery Mentor kursus på RecoveryLab. Først senere stødte hun på Fountain House.
Fontanaskolens vægge er prydet af flotte malerier, som eleverne har lavet
Mødet med Fountain House
Ludwina begyndte i Fountain House i 2020, mens hun stadig var et svært sted i hendes liv. Her oplevede hun trygge rammer, der gjorde at hun kunne finde ro blandt folk, der har lignende udfordringer og forhåbninger, hvilket hjalp hende til at få bedre:
”På Fountain House mødte jeg fantastiske mennesker, og det blev hurtigt et meget vigtigt sted i mit liv. Jeg følte mig straks hjemme der (…) Efter nogle år begyndte jeg at arbejde som frivillig og var en del af kontorfællesskabet, hvilket gav mig mulighed for at lære medarbejderne bedre at kende og mærke en endnu varmere atmosfære på stedet.”
Hun havde allerede hørt om, og var fascineret af, Fountain House-modellen før hun havde trådt over dørtærsklen. Det hænger sammen med en langvarig interesse i initiativer rettet mod kroniske sygdomme og psykisk sårbare, som hjælper mennesker til at leve meningsfyldte liv med sociale relationer, og evt. arbejde, på trods af sygdom. Og hvor dem der får det bedre kan give en hjælpende hånd til andre med lignende udfordringer.
Efter at have været i Fountain House i et stykke tid, hørte hun om overgangsarbejde og blev interesseret i måden, hvorpå man bliver hjulpet ind på arbejdsmarkedet med støtte fra huset, som hun nu kendte rigtig godt.
Overgangsarbejde hos Fontanaskolen
Ludwina blev bevilliget fleksjob i 2022, efter et toårigt fleksjobsafklaringsforløb, og hun startede i overgangsarbejde hos Fontanaskolen STU i august 2024, og arbejder nu 8 timer om ugen, fordelt på to dage, fra kl. 10 til 15. Hun laver primært maleropgaver, og eftersom der sker mange ting i huset, er der også hele tiden meget der skal males. Selvom hun ikke kendte stedet på forhånd, blev hun hurtigt meget glad for det kreative miljø og de rare elever og kollegaer på arbejdspladsen:
”Fontanaskole STU, hvor jeg fik arbejde, er et fantastisk sted. Dens mission ligger mit hjerte meget nært, og de mennesker, der arbejder på denne skole, er meget søde og støttende (…) Det betyder meget for mig, at selvom jeg laver simpelt arbejde som overgangsarbejde, kan jeg gøre det på et så meningsfuldt sted.”
Hun beskriver, hvordan hun bliver glad, når hun træder over dørtærsklen og ser venlige medarbejdere og de flotte kunstværker, lavet af elever, der hænger på væggene. Det er en farverig arbejdsplads med mange stimuli og en god energi. Det skaber samtidig en tryghed, at hun ved, at det er en rummelig arbejdsplads, og at ordningen med overgangsarbejde har skabt nogle rammer, der støtter op om hende. Hun er rigtig glad for, at hun kan arbejde i stilhed, når hun maler vinduer og vægge, og kan slå hovedet lidt fra, men at der samtidig er en del bevægelse i opgaverne, hvor man bruger kroppen. Det er en forandring fra hendes tidligere arbejdsliv, hvor hun har lavet kontorarbejde, markedsføring, skrevet fondsansøgninger m.m., men det er meget sundt for hende, fortæller hun. Hun bliver nu lidt træt fysisk, men på en rar måde.
Adspurgt om udfordrende ting nævner hun, at det nedsatte timeantal, i sagens natur, gør at det tager lidt længere tid at lære kollegaer at kende, så hun kan stadig godt føle sig lidt som en nyansat indimellem. Men som hun pointerer:”Jeg er en person, der prøver at fokusere på det positive, og jeg ser så mange gode ting i dette job, at jeg ikke fokuserer på, hvad der kunne forbedres.”
I begyndelsen var det planen, at Ludwina skulle være der i 6 måneder, men det er heldigvis blevet forlænget til december 2025, da både hun og arbejdspladsen er glade for samarbejdet. I fremtiden skal hun måske være med til bl.a. at bygge gipsvægge, når kontorlokalerne på skolen skal indrettes anderledes. Der er mange forskellige ting at lave på skolen, så der er plads til at udvide viften af opgaver, der udføres.
Plakat for Fontanaskolen STU
Trygt med et længere forløb
Inden Ludwina begyndte i overgangsarbejde havde hun været i mange korte praktikophold, udført frivilligt arbejde forskellige steder, og hun arbejdede også lidt som freelancer, hvilket var en del af processen med at skifte erhverv i Danmark. Visitationen til fleksjob omfattede to praktikker af tre måneders varighed. Mange projekter og forløb var fagligt interessante, men hun beskriver oplevelserne som meget stressende på grund af deres korte varighed.
Hun forklarer, at man ikke rigtigt bliver en del af fællesskabet, og det er svært at huske navne, når man ikke er på en arbejdsplads i længere tid. Af netop denne grund er hun omvendt glad for den længerevarende tilknytning hun har fået i overgangsarbejdet:
”I et overgangsarbejde på Fontanaskole STU har jeg chancen for at lære holdet af medarbejdere bedre at kende, forstå institutionen bedre, lære mere og føle mig som en del af den. Det betyder meget for mig, det giver mig en følelse af stabilitet.”
Sammenlignet med tidligere, lønnede jobs i sit liv er hun også glad for det fokus der er på, at hun har det godt. På det almindelige arbejdsmarked er der i højere grad fokus på medarbejderens kompetencer, og effektiviteten af det udførte arbejde, mens der i en ansættelsesform som fleksjob bliver passet meget mere på medarbejderens helbred:
”Ved overgangsarbejde er der stor opmærksomhed på mine helbredsmæssige begrænsninger og på, at jeg har det godt på jobbet, så opgaverne tjener min genoptræning. (…) Dette niveau af bekymring for mit velbefindende på arbejdspladsen er nyt for mig” forklarer Ludwina.
Ludwina sammen med sin chef, Henrik
Arbejde giver mening
Ludwina er ikke i tvivl om, at det er vigtigt for hende at have et arbejde, og hun husker tydeligt frustrationen over ikke at kunne finde arbejde i lang tid, da hun kom til Danmark. Derfor er det virkelig rart, dels at have fået fleksjob, så hun nu kan arbejde på en måde der tager hensyn til hendes begrænsninger, og at overgangsarbejdet i Fountain House har hjulpet hende ind på arbejdsmarkedet gradvist og med masser af støtte undervejs. Hun fortæller at: ”Det, du laver på arbejdet, er en vigtig del af din identitet, din tryghed, og det er rart at mærke, at du er en nyttig del af samfundet.”
Hun har også lidt frivilligt arbejde ved siden af, hvor hun kan udfolde sin kreative side ved at lave grafisk layout for Skolen for Skabertrang, som også er et meget vigtigt fællesskab i hendes liv. At udfolde sig kreativt har været en stor del af hendes liv siden barnsben, hvilket kom naturligt af at være født ind i en kreativ familie. Det giver glæde og livslyst for hende at dyrke disse interesser ved siden af de andre forpligtelser.
Men hun pointerer samtidig, at det har stor betydning at have lønnet arbejde, hvor en arbejdsgiver betaler én for arbejdet. Hun forklarer, at det dels er vigtigt at kunne tjene til livets ophold, men det betyder også rigtig meget for hende at bidrage til samfundet, ved at arbejde i det omfang hun kan, både lønnet og frivilligt. Hun beskriver sig selv som idealistisk og vil gerne gøre en forskel og gøre sit bedste. Det giver ganske enkelt mening for hende at arbejde.
Et andet af de fine malerier på skolens vægge
Taknemlighed
Når vi snakker om de seneste års svære perioder og nu erfaringen med overgangsarbejde, giver Ludwina udtryk for en stor taknemlighed for alt det, hun har modtaget af støtte mv. fra Fountain House og fra andre sider. Hun vil også gerne fremhæve IPS-indsaten (Individuelt Planlagt job med Støtte) og siger, at hun er heldig, at hun netop fik rigtig god støtte via IPS i Jobcentret i forbindelse med, at hun blev bevilget fleksjob.
I Fountain House har hun, som mange andre, fundet et stærkt fællesskab og er blevet hjulpet ind på arbejdsmarkedet igen via overgangsarbejdet. Hun beskriver derfor også, hvordan hun ”nyder de øjeblikke, hvor jeg har nogle opgaver fra overgangsarbejdet at lave i Fountain House-bygningen, og jeg kan se kendte ansigter af FH-ansatte og medlemmer.”
Hun har i dag et bedre fundament under sig, og bliver støttet fra flere kanter. Foruden arbejde og fritidsaktiviteter går hun også i en recovery selvhjælpsgruppe for mennesker med bipolar lidelse, og hun understreger, at hun vil gøre alt, hvad hun kan for at fungere godt i private og sociale sammenhænge, på trods af sin diagnose.
Adspurgt om hendes håb for fremtiden, så vil hun gerne blive så længe som muligt på Fontanaskolen STU, og de organisationer, der er tilknyttet Fountain House, og samtidig udbygge sine kompetencer. Hun kunne bl.a. godt tænke sig, at lære mere om skolens værdier, dets mission og planer for fremtiden, og måske høre præsentationer om pædagogik ol. I det hele taget vil hun gerne udvikle sig og fokusere på det hun kan, og det der er muligt, frem for sine begrænsninger:
”Min prioritet er gradvist at blive stærkere og komme tilbage til helbredet, så jeg i fremtiden kan arbejde mere og tjene til livets ophold. At arbejde på Fontanaskole STU er meget befordrende for min rehabiliteringsproces. Jeg håber, at det vil give mig mulighed for at fungere bedre på længere sigt.”
Når man hører Ludwinas historie, er det svært ikke at være imponeret over, hvad det har krævet af hende at nå hertil. Imponeret over, og inspireret af, hvordan hun med tiden er faldet godt til i Danmark på trods af en stor sprogbarriere og svære jobvilkår indledningsvist. Og at hun også har fundet en vej til arbejdsmarkedet, med hjælp fra Fountain House o.a., efter at personlige kriser og psykisk sårbarhed vendte op og ned på det liv hun kendte. Efter at være blevet hjulpet ud af den mest akutte del af krisen, fandt hun heldigvis også støtte til overgangen mod en ny fase af hendes liv.
Der skal lyde et stort tak til Ludwina for at ville fortælle om sit liv og dele sine erfaringer med overgangsarbejde!
