Café Grums

At stå ved sig selv på arbejdsmarkedet

Lucif, som er gammelt medlem af Bogstøtten, kommer til Fountain House og afholder et oplæg om hvordan man står ved sig selv og sine udfordringer på arbejdsmarkedet.

Hele mit arbejdsliv har jeg fået at vide at jeg skulle skjule eller skære dele af mig væk. Så det har jeg gjort. Hugget en hæl og klippet en tå. Men da min arbejdsgiver sidste år forbød mig at bruge min pink blindestok, havde jeg fået nok. Jeg stod ved mig selv. For første gang i mit arbejdsliv. Jeg sagde fra, og sagde op fra det, der ind til da, havde været mit drømmejob ✨ Dét og meget mere fortalte jeg om hos Frederiksberg Rotaract under overskriften “At stå ved sig selv på arbejdsmarkedet”. Det har været virkelig sjovt og lærerigt for mig at udvikle oplægget. Det handler også om psykisk sårbarhed, handicap, ableisme, selvstigma, et ekskluderende arbejdsmarked, det firkantede velfærdssystem, og om endelig at finde sig selv og modet til at stå ved sig selv.”

Vi glæder os til at byde velkommen til Lucif og alle er mere end almindeligt velkomne til at komme og blive inspireret og stille alle de spørgsmål man brænder inde med.

Praktisk information

Dato:

16. april 2026

Tid:

16:00 - 17:30

Hvor:

Teglværksgade 22

2100 København Ø

Se på kort

Pris:

Gratis

Kontaktperson:

Anna Forman
+45 53 26 45 74
Maria Clemensen
+45 23 10 81 96