Kantinen

Arkitektkonkurrence Præsentation

Kære medlemmer, elever, medarbejdere og bestyrelse – I inviteres hermed til præsentation af de tre forslag i arkitektkonkurrencen om Campus Fountain House.

Tre arkitektteams har de seneste måneder arbejdet med deres bud på, hvordan fremtidens Campus Fountain House kan se ud. På dagen vil de tre teams præsentere deres konkurrenceforslag:

• Team EFFEKT og HE Engineering

• Team Forma Studio og Ingholt Consult

• Team NORD og ABC Consult

Hvert team har ca. 20 minutter til deres præsentation. Der vil ikke være mulighed for at stille spørgsmål direkte til de tre teams.

Når alle tre forslag er præsenteret, vil der være mulighed for fælles dialog om de forskellige projekters kvaliteter, muligheder og udfordringer. Det er vigtigt at understrege, at vi ikke skal stemme om forslagene eller vælge en vinder på dagen. Formålet er at give mulighed for at opleve projekterne og samle generelle refleksioner og input.

Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om konkurrenceforslag. Det betyder, at projekterne fortsat vil skulle bearbejdes og udvikles i samarbejde med os efter konkurrencen. Lokaler, funktioner og indretning kan derfor ændre sig i den videre proces. Det, vi skal se den 15. juni, er først og fremmest de overordnede idéer og visioner for fremtidens Campus Fountain House.

Efter præsentationen vil plancher med de tre forslag blive ophængt i kantinen, så der bliver mulighed for at se nærmere på materialet indtil dagen efter, hvor jeg vil være i kantinen.

• kl. 10.00 – 12.30

• kl. 14.00 – 15.00

Her vil der også være mulighed for at komme med supplerende kommentarer og refleksioner. Det bliver også muligt at skrive kommentarer ned (afleveres senest 17.6). Kommentarer skal være med navn, så vi har mulighed for at følge op, hvis noget kræver uddybning eller ikke umiddelbart kan forstås. De generelle input og kommentarer vil blive viderebragt til bedømmelsesudvalget, som træffer beslutning om konkurrencens vinder den 19. juni.

Foruden jeres input til det grundlag, bedømmelsesudvalget skal træffe sin beslutning på, vil der indgå en vurdering fra bygherrerådgiver omkring økonomi, realiserbarhed og tekniske forhold samt en arkitektfaglig vurdering fra fagdommer.

Bedømmelsesudvalget består af:

• Realdania: filantropidirektør Stine Lea Jacobi og Vera Noldus, projektchef

• A.P. Møller Fonden: direktør Mads Lebech og fondsrådgiver Troels Radmer-Jensen

• Fonden Fountain House: bestyrelsesformand Thomas Blach og direktør Susanne Gram-Hanssen

• Martin Laursen, Adept, fagdommer

Vi glæder os meget til at dele forslagene med jer. Det bliver en vigtig milepæl i udviklingen af Campus Fountain House – og et spændende indblik i de mange muligheder for fremtidens hus.

Med venlig hilsen

Susanne Gram-Hanssen

Praktisk information

Dato:

15. juni 2026

Tid:

14:00 - 15:30

Hvor:

Teglværksgade 22

2100 København ø

Se på kort

Pris:

gratis

Kontaktperson:

Susanne Gram-Hanssen
Maria Clemensen
+45 23 10 81 96