Fountain House

A Night at Fountain House (Oscar-show med mere)

Det er sæson for prisuddelinger og her i marts uddeles den største af filmpriserne, nemlig Oscaren. Søndag den 15. marts er der Oscar-uddeling på TV2, og vi ser det her i huset! Der vil være pizza og snacks og gaming på kontoret, inden showet går i gang kl. 01:00. Hvem mon løber af med den store pris? Det finder vi ud af. Kom og vær med!

Program:

Kl.19.00 åbner vi for dørene, og spiser masser af gratis pizza.

Kl. 20.00 viser vi filmen ” Den sidste viking” i Bio Biceps, mens vi venter på showet. Og der vil samtidig være mulighed for gaming på kontoret (LAN party). Her skyder vi ofte hinanden med virtuelle bazookaer, men der er også andre spilgenrer at hoppe ind i.

Kl. 22.00 ser vi Oscar-optakten, hvor mennesker i flot udlejet tøj kommenterer på andre menneskers flotte udlejede tøj. De taler også om aftenens program og de nominerede film og folk og den slags. Spændende at se hvordan de kendtes ansigter ser ud i år. Hvad der måske går galt under showet. Og hvordan vil talerne kommentere på den i øjeblikket usikre verdenssituation. Der kan ske mange ting under en live udsendelse.

Kl. 01.00 starter Oscar-uddelingen. (Vi laver kaffe, hvis øjenlågene bliver for tunge.)

Kl. ? er der mulighed for overnatning i huset. Medbring egen sovepose og liggeunderlag (Fountain House har også nogle få, hvis man mangler). Det bliver lejrskoleagtigt. Måske vi går på spøgelsesjagt. Måske det bliver for uhyggeligt.

Praktisk information

Dato:

15. marts 2026

Tid:

19:00 - 05:00

Hvor:

Teglværksgade 22

2100 KBH Ø

Se på kort